Perpetual KYC besvarer mange af de spørgsmål, compliance-ledere stiller. Hvordan kan vi sikre compliance i takt med, at vores kunder er i konstant forandring? Hvordan kan vi holde omkostningerne og arbejdsmængden til KYC nede med konstant stigende lovkrav?
Vi er nu i det ’sweet spot’, hvor kombinationen af AI og digitalisering kan låse op for nye effektive værktøjer til KYC-compliance. Er du klar til at udnytte det optimalt? Se vores tjekliste, og find ud af det.
1. Har du styr på dine data?
Perpetual KYC udnytter automatisering til at accelerere onboarding og overvåge statusændringer for dine samarbejdspartnere. Det forudsætter adgang til detaljerede, nøjagtige og opdaterede data, hvilket er svært, hvis du manuelt kombinerer data fra flere forskellige kilder. Løsningen er én enkelt kilde, der konsoliderer og standardiserer en bred vifte af datakilder og automatisk holder dem opdateret.
2. Har du defineret acceptable risici?
Før du kan automatisere din KYC-onboarding og -overvågning, skal din virksomhed definere en klar risikopolitik. Den skal præcisere det risikoniveau, din virksomhed er villig til at acceptere så klart og utvetydigt, at det kan anvendes af en algoritme. Dette kan være en udfordring, hvis en virksomhed har forskellige regler for risikovurdering på tværs af afdelinger, f.eks. for henholdsvis privat- og erhvervskunder i en bank. Her er det nødvendigt at beslutte, om man vil harmonisere reglerne eller gøre risikopolitikken mere detaljeret.
3. Hvor meget onboarding kan du automatisere?
Kernen i Perpetual KYC er en politikdrevet ’risikomotor’. Den anvender din virksomheds datapolitik under onboardingprocessen til at vurdere, hvilke sager der når den tærskel, hvor de skal markeres til yderligere undersøgelse. Dette er nøglen til at reducere arbejdsmængden og flaskehalse ved onboarding, så compliance-eksperter kan fokusere på tilfælde, der kræver deres opmærksomhed.
4. Hvordan kan du vide, hvilke ændringer der kræver din opmærksomhed?
Din politikstyrede risikomotor er også nøglen til løbende at overvåge dine kunders compliance-status. Den registrerer, hvilke kunder der ikke opfylder parametrene i din politik, og udløser advarsler om yderligere screening. Dette er det kontinuerlige eller altid aktive aspekt ved Perpetual KYC. Her er det vigtigt, at din risikomotor er i stand til at krydstjekke f.eks. nye direktører eller nøglepersoner i en kundes virksomhed mod alle relevante screenings- og risikodatabaser. For eksempel sanktionslister og virksomhedsregistre.
5. Hvor trygt kan du sige 'nej'?
Falske positiver kan være det, som forhindrer compliance. Uden de rigtige filtreringsfunktioner kan almindelige navne generere et massivt antal falske positiver. Løsningen er at have en entydig identifikator, der krydsrefererer flere datakilder for at verificere et match. Dette øger nøjagtigheden og mindsker antallet af falske positiver.
6. Har du de rette værktøjer til at grave dybere?
Perpetual KYC-motorer er effektive værktøjer – men det er netop det, de er: værktøjer. De giver stor værdi ved at bortfiltrere de kunder, der ikke har brug for din opmærksomhed lige nu, så du kan fokusere på dem, der har. Mange tjek vil opfylde kravene i din politik og passere gennem systemet uden problemer. Men hvis et onboardingtjek eller en statusændring udløser en advarsel i systemet, vil de skulle kontrolleres af mennesker. Og her skal dine compliance-ansvarlige skulle foretage en mere detaljeret due diligence for at forstå risikoen og anbefale passende tiltag. En Perpetual KYC-platform skal kunne levere de værktøjer og data, der understøtter denne proces.
Hvis du ønsker at klargøre dit compliance-program hurtigt til Perpetual KYC, er vores nye løsning D&B Risk Analytics Compliance Intelligence udviklet fra bunden med dette i tankerne.