Hvordan sikrer du dig, at dine samarbejdspartnere er sunde og levedygtige? Og hvordan forbereder du dig på dine kunder og samarbejdspartneres økonomiske fremtid?
Du får et rigtig godt indblik i dine kunders økonomi ved at tjekke deres regnskaber og nøgletal. Det giver den hurtigste indikation af, om virksomheden er økonomisk stabil eller ej. Men hvis du vil tage endnu flere forbehold, inden du indgår en ny samarbejdsaftale, har vi samlet 9 områder, som hjælper dig med en endnu grundigere vurdering af dine kunders økonomi. Der er nemlig ikke noget værre end at indgå en ny købsaftale og så opdage, at kunden ikke er i stand til at betale sin faktura. Og endnu mere uheldigt er det, hvis man er langt nede i rækken af kreditgivere.
Brug rådene som supplering til regnskaberne og din egen viden om kunderne – så har du nemlig den bedste forudsætning for at sikre den økonomiske sunde samhandel.
OBS: Rådene er baseret på viden, du kan hente i vores online database Risk GuardianSuite
1) Der er risiko ved både nystartede og veletablerede virksomheder
Når det handler om kreditgivning og økonomisk sikring, skal du tage dine forbehold, uanset om dine kunder består af små iværksættere eller store vel-
etablerede virksomheder. Små nystartede virksomheder lukker og slukker nemlig ofte indenfor det første år af deres levetid, så her er en kort betalingsfrist måske nødvendigt.
Men de helt store tab på udeståender sker ved samhandel med store økonomisk tunge virksomheder. Ca. 80 % af alle tab er faktisk fra store virksomheder, så sørg for at din rykkerprocedure og dine betalingsbetingelser er velovervejede, når det drejer sig om samhandel med store firmaer.
2) Er der et stort spænd mellem regnskabsafslutning og frigivelsesdato?
Analyser og opgørelser viser, at en stor del af de virksomheder, som venter med at indgive deres regnskab til sidste øjeblik, leverer dårlige resultater. Så skal du indgå en ny aftale med en kunde i årets første måneder, og kunden trækker i langdrag med at få indleveret sit regnskab, så tag dine forbehold i kreditgivningen.
3) Er der noteret en revisoranmærkning på virksomheden?
Det er altid en god idé at tjekke, om der er angivet en revisoranmærkning på dine kunders regnskaber. De virksomheder, som ligger i det, man kalder regnskabsklasse A og B – typisk personligt ejede og helt små virksomheder, er ikke forpligtede til at anvende en revisor til gennemgang af deres regnskab. Det kan i værste tilfælde betyde, at regnskaberne indleveres med fejl, og så bliver resultaterne ikke nødvendigvis retvisende. Fx har 72.785 selskaber droppet revision af deres regnskab i år 2014, og da Skat ikke kan gennemtjekke alle regnskaber for fejl, så husk at vær opmærksom på anmærkningen: ”Der er ydet assistance, men ikke revision”
Læs mere om, hvornår og hvordan en virksomhed kan fravælge revision.
4) Undgå at handle med konkursryttere
Tag altid et baggrundstjek på den person du handler med – især hvis det er mindre virksomheder, som ikke er veletablerede på markedet. På den måde får du den bedste forudsætning for ikke at falde i kløerne på en konkursrytter.
Du kan nemlig, inden du indgår en samarbejdsaftale, dykke ned i din kontaktpersons persongalleri og se personens relationer og historik. Du ser nemt, om personen har mange konkurser bag sig og måske derfor er en mindre troværdig samarbejdspartner.
5) Tag et kig på din kontaktpersons netværk
En anden indgangsvinkel til at spotte dårlige betalere, er at tjekke personens og virksomhedens netværk. Har han/hun et netværk bestående af mange konkursryttere eller virksomheder, som er økonomisk svage, kan det i værste tilfælde have betydning for din kontaktpersons måde at drive forretning på. 5
_Overlay.jpg)
6) Tjek altid virksomhedens ejerhierarki
Måske er du i god tro ved at indgå en samarbejdsaftale med en virksomhed, som ud ad til har styr på økonomien - men hvis moderselskabet har rod i finanserne, kan det være en uheldig alliance på længere sigt.
Nogle virksomheder samler nemlig gælden, hvor hullet er størst, for at de på sigt kan sælge den sunde del af firmaet fra, hvis en konkurssituation skulle opstå. Derfor anbefaler vi altid at tage et kig på virksomhedens ejerhieraki for bedre at kunne vurdere, hvor pengene i selskabet er placeret.
7) Tjek medierne for relevant viden om selskabet
Sørg altid for at have den nyeste viden om de virksomheder du handler med. Når du tjekker regnskaber og nøgletal er det nemlig et historisk øjebliksbillede, som ikke fortæller noget om, hvordan det går virksomheden lige nu. Derfor er det en god idé at tjekke, om der står noget bemærkelsesværdigt på nettet.
Kører der fx en sag på en virksomhed, som kan ende med en konkurserklæring, vil du ikke få denne viden, med mindre du får informationen gennem nyhedsmedier.
8) Har virksomheden bundet værdi i bygninger?
Har din kommende samarbejdspartner bundet værdi i bygninger ved selv at eje de lokaler, de har kontorer og produktion i, er det typisk en god indikation for, at der er økonomisk stabilitet i virksomheden. Dette skal selvfølgelig ses sammen med andre faktorer som regnskaber og nøgletal.
Men er der fx ikke nogle økonomiske tal at hente på virksomheden, fordi det er et mindre firma, som ikke har indberetningspligt, så giver det god mening at tjekke virksomhedens aktiver – fx investering i bygninger. En virksomhed, som blot lejer sine lokaler og heller ikke skaber overskud, har måske ikke den fornødne kapital til fremtidige udgifter.
9) Hold proaktivt øje med ændringer hos dine samarbejdspartnere
Ved at overvåge de virksomheder og kontaktpersoner, som er vigtige for dig, får du besked, så snart de får ny adresse, kommer med nyt regnskab, eller skifter status og pludselig er under konkurs. Og du bliver den første til at vide, hvis en beslutningstager forlader en virksomhed og starter op i en anden. På den måde undgår du i højere grad at bruge tid og ressourcer på virksomheder, som er på vej til at lukke.
Del denne nyhed med dit netværk
Hold dit netværk opdateret på datafronten