Du skal vide, hvem du handler med – og hvor stor en risiko virksomheden kan udgøre for dig, så du kan træffe de bedste beslutninger for din forretning.
Der er forskellige risikotyper knyttet til bestemte virksomhedsformer, og det er vigtigt at være opmærksom på de forskellige typer af risiko, så de kan undgås eller indregnes i den samlede vurdering.
Når du kender de forskellige virksomhedsformer, bliver det nemmere at sætte de rette vilkår – og minimere risikoen for ubehagelige overraskelser.
Indhent en kreditvurdering af virksomheden for at se, om der er en sund økonomi. En kreditvurdering viser blandt andet:
Du kan kombinere dette med Dun & Bradstreets AAA-rating, som med 90 % nøjagtighed kan forudsige, om en virksomhed går konkurs inden for et år. Det gør det lettere at skelne mellem stabile og risikofyldte kunder.
Det er også muligt at tilføje et betalingsindeks, som viser, hvor hurtigt kunden betaler sine fakturaer. Det kan sagtens forekomme at en virksomhed har en god rating, men betaler deres fakturaer sent, hvilket er en vigtig faktor at bemærke.
Det er ikke nok kun at kontrollere betalingsevnen, når et nyt samarbejde starter. Faktisk sker omkring 80 % af alle kredittab hos eksisterende kunder.
Derfor er det afgørende at have en løbende overvågning af dine kunder. Med en overvågningstjeneste får du automatisk besked om nye betalingsanmærkninger, forringet rating eller ændringer i ledelsen. Det gør, at du kan handle i tide – og kan undgå eventuelle tab.
Når du har styr på enkeltkunderne, er det tid til at zoome ud. Hvordan ser risikofordelingen ud i din kundeportefølje? Hvor stor en andel har høj risiko, og hvor meget kapital er bundet i disse?
Med en porteføljeanalyse kan du:
Måske er det tid til at sige farvel til nogle kunder med højrisiko – og i stedet fokusere på dem med størst potentiale.
At arbejde proaktivt efter en kreditpolitik er nødvendigt for at finde de rette kunder – en handel er jo ikke meget værd, hvis kunden ikke kan betale i sidste ende.
Politikken skal tydeligt angive:
Sørg for at dele kreditpolitikken med alle, der har brug for den for at kunne gøre deres job bedst muligt. Især sælgere skal kende reglerne, da de ofte er kundens første kontakt. En enkel kreditpolitik gør det lettere at sige ja – eller nej – til nye handler.
Kredithåndtering handler ikke kun om at undgå tab – det er også en vigtig del af at udvikle forretningen. Når du kender dine kunder, følger økonomien tæt og handler proaktivt, lægger du fundamentet for en sund forretningsvækst.
Få fuld gennemsigtighed inden for virksomhedsinformation, betalingshistorik og advarselssignaler - så du kan handle proaktivt og undgå unødvendige risici.
- Test tjenesten gratis i 30 dage og oplev forskellen selv.