Risikostyring: Sådan minimerer du risici i din portefølje

Den økonomiske situation i verden er anspændt pga. geopolitisk uro og stigende renter. Vil du minimere dine forretningsrisici, kan du med fordel starte med at se nærmere på dine kunders kreditværdighed. 

Du kan beskytte dig mod misligholdte betalinger ved at følge nedenstående fem tips.

En virksomhed har samarbejdet med en plastforhandler fra Berlin i tre år. Sidste gang kundens kreditværdighed blev kontrolleret, var i starten af kundeforholdet.

"Vi så ikke nogen grund til at gøre yderligere, eftersom vi havde kontrolleret forhandlerens kreditværdighed i starten af vores forhold," forklarer virksomhedens kreditchef. Men som Christian Elkjaer, Subject Matter Expert hos Dun & Bradstreet, forklarer, er det langt fra ideelt. 

"De fleste virksomheder er meget opmærksomme på at tjekke helt nye kunders kreditværdighed, hvilket også er vigtigt. Men det er mindst lige så vigtigt, især i usikre økonomiske tider, at man også løbende monitorerer eksisterende kunders kreditværdighed med jævne mellemrum. De oplysninger, du får i dag, er allerede forældede i morgen," som Christian Elkjaer, udtrykker det. 

Nedenfor kan du læse vores fem bedste råd til, hvordan du opbygger et solidt fundament for din risikostyring og minimerer forretningsrisici i din portefølje. 

1. Brug et trafiklys-system

Hvilke kunder genererer mest omsætning og er afgørende for virksomhedens succes?

Segmentér hele din portefølje efter risiko. Fastsæt intervallerne mellem kontrollerne ud fra, i hvor høj grad din virksomhed er afhængig af den pågældende kunde. Det er også en fordel at opdele porteføljen i risikoklasser baseret på data fra Dun & Bradstreet om virksomhedernes betalingsadfærd eller kreditværdighed. 

Kunder, der betaler til tiden og har en god kreditvurdering, placeres i den grønne kategori. Virksomheder, der har en tendens til at betale for sent, klassificeres som gule. Den røde kategori omfatter virksomheder, der er klassificeret som særligt risikable på grund af f.eks. en dårlig kreditvurdering eller dårlig betalingsadfærd.