Den kommende bølge af regulering, og hvordan der skal reageres
Dun & Bradstreets undersøgelse viser, at mange virksomhedsledere ikke længere betragter risici i forsyningskæden som en af de primære trusler for deres aktiviteter. Men en ekspert advarer om, at de måske undervurderer betydningen af ændret regulering, som vil øge behovet kraftigt for indsigt i forsyningskæden og rapportering.
Risici i forsyningskæden var en stor kilde til bekymring under corona, idet nedlukninger og uforudsigelige grænsekontroller udgjorde alvorlige trusler mod virksomhedernes løbende drift. Men i takt med at pandemien glemmes, og de økonomiske forhold strammer til, ser resiliens i forsyningskæden ud til at rutsje ned på virksomhedernes prioriteringsliste.