Kundeanalyser giver Vattenfall overblik over deres markedspotentiale

Vattenfall er førende i Norden inden for energi, men havde i lang tid svært ved at få greb om markedets fulde potentiale. Ved hjælp af Bisnodes prædiktive analyse har de nu godt styr på, hvilke kunder de skal bearbejde for at øge salget.

Vattenfall arbejder med salg af energi til store virksomheder, dvs. virksomheder med et energiforbrug på over 2 GWh pr. år. Der findes ingen registre over virksomheder med det forbrug, og i lang tid måtte sælgerne bruge tid på efter bedste evne at registrere oplysninger om både eksisterende og potentielle kunder.

– Vi henvendte os til Bisnode for at automatisere håndteringen og højne kvaliteten. I første omgang bad vi om hjælp til en prædiktiv analyse af, hvordan vores adresserbare marked ser ud, dvs. hvilke kunder vi burde bearbejde, siger Mats Linder, CMO i Vattenfall.

Massiv dataanalyse hjalp med at indkredse Vattenfalls potentielle kunder

Det blev startskuddet til et massivt analysearbejde, hvor Bisnode ved hjælp af en række kilder arbejdede sig frem til et grundlag for hele Vattenfalls potentielle marked. Med en prædiktiv analyse kunne Bisnode kredse sig ind på, hvilke potentielle kunder, der havde et tilstrækkeligt stort elforbrug til at være interessante for Vattenfall. Efterfølgende kunne Vattenfall købe disse kontaktoplysninger fra Bisnode og implementere dem direkte i sit CRM-system.

– Tidligere havde vi oplysninger om cirka halvdelen af de virksomheder, som kunne blive vores kunder, baseret på bl.a. tilhørsforhold, ejendomsareal og antallet af medarbejdere eller arbejdspladser. Ved at indkøbe nettomængden mellem det, vi allerede havde, og det identificerede markedspotentiale, har vi nu fået styr på markedet.

Læs mere om hvordan vi hjælper energibranchen