OK har stor succes med automatiseret kreditstyring

OK er et af danskernes fortrukne energiselskab, og virksomheden sælger både fyringsolie, el, naturgas, varmepumper m.m. OK har mere end 45.000 erhvervskunder og over 100.000 kundeemner registreret i deres interne systemer. OK arbejder altså med en kæmpestor kunde- og emnedatabase, som hver dag skal vedligeholdes i forhold til korrekte informationer – ikke mindst om alle kundernes økonomi og kreditværdighed. Det kræver, at der arbejdes smart med data, og at så mange processer som muligt automatiseres, så der ikke spildes mandetimer på manuelt datavedligehold og informationssøgning om kundernes økonomiske situation.

”I OK har vi implementeret helt nye kundeoprettelsesprocesser baseret på data fra Bisnode. Det har vi gjort for at forbedre hele vores datakvalitet og for at sikre, at vi altid har den nyeste og mest korrekte information om vores kunder."

Vi opretter stamdata på kunderne - navn, adresse, telefonnummer osv. direkte fra Bisnodes databaser, og herefter tilføjer vi oplysninger om kundernes økonomi i form af udvalgte nøgletal som soliditetsgrad og årets resultat. På den måde har vi det fulde overblik over kunden direkte i vores eget system, og det bliver nemt og overskueligt for både kredit- og salgsafdelingen at følge op på en given kunde”, fortæller Christina Rauter, proceskonsulent.

OK har i samarbejde med Bisnode fået automatiseret en stor del af deres kreditstyring. Før i tiden måtte medarbejderne manuelt følge op på kunderne og tjekke deres økonomiske status, hvilket gjorde kredithåndteringen langsommelig og ressourcekrævende. Det er der nu lavet om på - kreditafdelingen bliver nu løbende informeret om, hvis der sker ændringer i erhvervskundernes kreditværdighed, og alle kunderne er blevet risikoinddelt.

”Vi har fået lavet en smart dataintegration til vores eget system, som hjælper os med altid at være opdateret på vores kunders kreditværdighed. Vi får fx besked, hvis der sker negative ændringer i vores kunders rating."
Leo Drejer, Kreditchef, OK
 

"Vi har fået lavet en smart dataintegration til vores eget system, som hjælper os med altid at være opdateret på vores kunders kreditværdighed. Vi får fx besked, hvis der sker negative ændringer i vores kunders rating, hvis de er ved at gå konkurs, eller hvis der foreligger nye regnskabstal. Det medvirker til, at vi proaktivt kan igangsætte indsatser overfor de kunder, som potentielt set ikke vil betale deres næste regning. Nu kan vi i højere grad efterleve vores kreditpolitik med løbende at kredittjekke vores 45.000 erhvervskunder, da meget af processen er blevet automatiseret", fortæller Leo Drejer, Kreditchef.

 

Kort om OK

• Dansk andelsselskab ejet af ca. 11.500 kunder og forhandlere

• Det bredeste energisortiment af alle virksomheder i Danmark

• Mere end 670 lokale tankstationer over hele landet

Få bedre indsigt i dine kunder i dag
Intelligent risikostyring og detaljerede kreditoplysninger fra hele verden.
  • Potentialevurder dine kunder ud fra deres økonomi og kreditværdighed
  • Træf ensartede kreditbeslutninger uanset hvor i verden dine kunder er
  • Vær opdateret om ændringer i din portefølje og undgå tab på kunder
Læs mere