Nationale gælds- og kreditregistre til forebyggelse af uhensigtsmæssig gældoptagelse

Et vigtigt værktøj til bedre kreditbeslutninger

I de nordiske lande har der, i de senere år, været et stigende problem med stor gældsætning i forbrugersegmentet. I takt med, at leveomkostningerne er steget, får stadig flere husstande svært ved at holde omkostningerne under kontrol. For dem med stor gæld er problemet endnu større. De nationale gælds- og kreditregistre giver långiverne de nødvendige oplysninger til at kunne tilbyde lån på ansvarlig vis og forhindre uhensigtsmæssig gældsætning. I denne artikel ser vi på status for nationale gælds- og kreditregistre i Norge, Finland og Sverige.

Nationale gælds- og kreditregistre, som giver långivere oplysninger om forbrugernes kreditværdighed, betragtes som et win-win-scenarie for både forbrugere og långivere. Registrene er med til at beskytte forbrugerne og hjælper långiverne med at minimere kreditrisici.

Den norske inkassolov trådte i kraft i november 2017.

Loven kræver, at banker og kreditinstitutter indberetter tre typer gældsoplysninger til det norske gældsregister:  

1. Forbrugslån med fastsat tilbagebetalingsperiode 
2. Kreditaftale, der henviser til en finansiel ordning, som gør det muligt for en kunde at hæve tidligere tilbagebetalte beløb, uden at det kræver långivers godkendelse  
3. Kreditkort, dvs. betalingskort uden en aftalt grænse (afdragsfrit), som kræver, at hele den samlede saldo betales til fulde inden forfaldsdagen.

”I Norge er bankerne meget positivt indstillet over for det nationale gælds- og kreditregister og vurderer, at tiltaget virker efter hensigten. Gælds- og kreditregistret har resulteret i betydeligt større gennemsigtighed og har medført et overblik over gældssituationen for usikret kredit for myndigheder, banker og forbrugere”, siger Janne Jansen, som er Subject Matter Expert hos Dun & Bradstreet i Norge. 

I Finland  lanceres det positive nationale gælds- og kreditregister i april 2024.

Registret kommer til at indeholde oplysninger om en privatpersons lån og indkomst.

Hvis personen selv har fravalgt at få kredit, vil dette også blive angivet i registret. Motivet bag indførelsen af det finske kreditregister er primært at forhindre uhensigtsmæssig gældsætning, at opnå et bedre vidensgrundlag for både långivning til forbrugere og at monitorere den finansielle stabilitet på kreditmarkedet.

Målet er også, at forbrugere skal kunne få opdaterede oplysninger om deres egen kreditstatus fra ét sted. 

”I Finland forventer vi, at det Positive nationale gælds- og kreditregister vil gøre det nemmere at tilbyde hensigtsmæssige udlån, fordi långiverne har adgang til fyldestgørende oplysninger om ansøgerens gæld og indkomst. Beregningerne af tilbagebetalingsevnen vil også blive forbedret med oplysningerne fra registret”, siger Pasi Leino, Strategic Solutions Sales Director hos Dun & Bradstreet i Finland. 

I Sverige har regeringens forslag om et nationalt gælds- og kreditregister (SKRI) været til behandling siden efteråret 2023.

Hovedformålet med et SKRI-register er at skabe muligheder for, at långivere kan få et bedre billede af forbrugernes gæld, og at mængden af risikable udlån derved reduceres. 

”Et svensk nationalt gælds- og kreditregister ville betyde, at alle aktører på det svenske marked kan hente deres oplysninger fra ét og samme sted. Det vil ikke løse alle de udfordringer, som den finansielle branche står over for, men det vil gøre det lettere for aktører i finanssektoren at foretage bedre og mere præcise kreditvurderinger”, siger Malin Höök, Head of Product Development hos Dun & Bradstreet i region Nordeuropa.

Det kan konkluderes, at de nationale nationale gælds- og kreditregistre er et vigtigt redskab for långivere til at vurdere låneansøgernes kreditværdighed og forebygge uhensigtsmæssig gældsætning.

Erfaringerne fra Norge viser, at registrene kan bidrage til at begrænse gældsproblemer for husstande og skabe et bedre vidensgrundlag for långivning til forbrugere.