Hvad er en reel ejer, og hvorfor betyder det noget?

Stigende regulering kræver, at virksomhederne ved, hvem der virkelig ejer og kontrollerer en virksomhed. I denne artikel kan du se, hvorfor reelt ejerskab virkelig betyder noget, og hvordan compliance-teams kan komme på forkant her. 

 

At vurdere reelt ejerskab er ikke som at lede efter en nål i en høstak, men som at lede efter en nål i en bunke andre nåle. Det er ofte vanskeligt at spore reelt ejerskab i praksis, ikke mindst på grund af de forskellige nationale oplysningskrav, status for registre over reelt ejerskab og adgangsniveauer inden for EU – på trods af et pres for at få et enkelt billede af sandheden. 

Så hvad er reelt ejerskab? Hvorfor betyder det noget? Og hvorfor skal compliance-teams være opmærksomme på det? 

Lad os starte fra begyndelsen. En reel ejer er en person, der i sidste ende ejer eller kontrollerer mere end 25 % af et selskabs aktier eller stemmerettigheder, eller som på anden måde udøver kontrol over selskabet eller dets ledelse.

Tærsklen på 25 % har længe været standarden, men lovgivere og organisationer overvejer nu lavere tærskler for situationer med højere risiko, og nogle foreslår niveauer så lave som 15 %, 10 % eller endda 5 %. 

Ikke alle ønsker at blive identificeret som den reelle ejer. Mange kriminelle vil bevidst bruge uigennemsigtigheden i selskabet til at skjule deres identitet, det sande formål med kontoen og kilden eller brugen af midler eller ejendom forbundet med selskabet. 

Dette kan være med henblik på skatteundgåelse. Det kan være for at forhindre myndighederne i at spore udbyttet fra individuel eller virksomheders kriminalitet, såsom hvidvaskning af penge eller bestikkelse og korruption. Eller det kan endda gøres med det formål at sløre statsstøttede terroraktiviteter. Uanset årsagen udnytter mange enkeltpersoner, virksomheder og andre forretningsenheder de traditionelt slappe regler for reelt ejerskab med henblik på uhæderlig vinding. 

I en nylig Europol-rapport om trusler mod kriminelle netværk hedder det: 

"86 % af de kriminelle netværk gør brug af lovlige forretningsstrukturer/enheder, og disse er nøglen til hvidvaskning af penge."

 

Har globale institutioner globalt styr på problemet? 

Globale institutioner kæmper imod. For eksempel har Financial Action Task Force (FATF) – et internationalt organ, der fastsætter standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme – udstedt retningslinjer for lande om reelt ejerskab, og for regulerede enheder om implementering af en risikobaseret tilgang til håndtering af kunder. 

FATF's anbefalinger indeholder foranstaltninger, der vedrører juridiske personers gennemsigtighed og reelle ejerskab, og de tilføjer en række anbefalinger, som landene bør vedtage for at forhindre misbrug af juridiske personer til kriminelle formål. 

Disse anbefalinger omfatter: 

• Vurdering af risici forbundet med juridiske personer og juridiske relationer 
• Tilstrækkelig gennemsigtighed i forbindelse med juridiske personer og juridiske relationer 
• Sikring af, at de kompetente myndigheder rettidigt har adgang til nøjagtige og ajourførte grundlæggende oplysninger om reelt ejerskab.  

Sideløbende hermed havde det 4. EU-direktiv om hvidvaskning af penge, der blev offentliggjort i 2015, til formål at slå ned på hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og finansiering af terrorisme ved at gøre reelt ejerskab til en vigtig bestemmelse for virksomheder. Medlemsstaterne skulle implementere direktivet i juni 2017. Det efterfølgende 5. hvidvaskdirektiv udvidede disse foranstaltninger ved at fastsætte krav til offentlige registre over reelt ejerskab. 

Denne gennemsigtighed er imidlertid skrøbelig, hvilket fremgår af EF-Domstolens afgørelse om, at offentlighedens adgang til disse registre er ugyldig. 

Den nylige AML-pakke (6AMLD) er således gået tilbage til strengere adgangskontrol og dokumentation for legitim interesse. 

Dette indebærer praktiske problemer for folk, der forsøger at etablere ejerskab, da hvert land nu kan have forskellige adgangskontroller og mekanismer til at få deres data. 

Når oplysningerne først er i registret, kan de vises i forskellige formater, sprog, tegnsæt og endda som papirkopier (dvs. PDF-filer). 

Disse dataudfordringer kan gøre det svært at forstå dataoprindelse, aktualitet og nøjagtighed samt automatisering og effektiv behandling af disse data. 

Derudover er der offshore-skattely osv., som kriminelle er meget hurtige til at udnytte.

 

Hvordan kan de rigtige data om reelt ejerskab opbygge et selskabs rubusthed og øge effektiviteten?

Virksomheder skal sikre, at de forstår nye risici, så snart de opstår. Dette behov er blevet mere fremtrædende efter den russiske invasion af Ukraine, som resulterede i en række restriktive foranstaltninger og sanktioner. 

Der er to hovedmetoder til at indhente og vedligeholde oplysninger om ejere: 

• Manuel indsamling og periodisk gennemgang 
• Automatiserede processer 

Den manuelle tilgang kan typisk ikke skalere eller reagere hurtigt på risici, da oplysninger opdateres med jævne mellemrum, ofte hvert år, hvert tredje eller endda femte år. 

I modsætning hertil kan den automatiserede tilgang strømline denne proces og reagere på ændringer, efterhånden som de opstår, så jeres teams kun skal fokusere der, hvor det er nødvendigt, og I undgår dyre periodiske gennemgange kun for at finde ud af, at der ikke er sket nogen væsentlig ændring af risikoen. 

Så hvad kan I gøre? Ideelt set vil I implementere en løsning, der gør det muligt for jeres organisation at hurtigt og effektivt tilgå data relateret til globalt aktieejerskab og kunne fortage kontrol heraf. En løsning, der gør det muligt for jer at tilgå reelle ejerskabsstrukturer og udføre jeres kontrolproces første gang, oftere og hurtigere. 

Derfor giver det mening at bruge et analyseværktøj til at etablere disse forbindelser mellem enheder, før I bruger unødig tid for at få flere oplysninger om disse virksomheder og personer i onboarding-fasen. Dette vil spare jer tid og penge og reducerer potentielt antallet af enheder, I bagefter skal screene. 

Det giver jer f.eks. mulighed for at: 

• Visualisere virksomhedsejerskabsstrukturer, herunder ejerskab på 0,01 % eller mere. 
• Indsamle og vedligeholde oplysninger om ejerskab, herunder typen af aktier og ejerprocenter. 
• Forstå strukturen af børsnoterede eller regulerede virksomheder og deres datterselskaber. 
• Identificere statslige eller statsejede enheder.  

Med de rigtige systemer og processer på plads kan du finde nålen blandt de andre nåle, opfylde compliance-bestemmelserne omkring gennemsigtighed og onboarde/administrere kunderelationer mere succesfuldt. 

 

Overvejer du at transformere jeres compliance-proces? Tjek vores guide til kontinuelig KYC-tjek? 

Dun & Bradstreets Perpetual (kontinuerlig) KYC Guide er designet til at hjælpe compliance-teams med at implementere pKYC problemfrit. Guiden dækker alt fra opsætning af en risikopolitik til udnyttelse af automatisering og håndtering af kompleksiteter i ultimativt reelt ejerskab (UBO). Få mere at vide om bedste praksis for at maksimere compliance-effektiviteten og reducere omkostningerne.