Derfor skal der fokus på risici i forsyningskæden igen

Den kommende bølge af regulering, og hvordan der skal reageres

Dun & Bradstreets undersøgelse viser, at mange virksomhedsledere ikke længere betragter risici i forsyningskæden som en af de primære trusler for deres aktiviteter. Men en ekspert advarer om, at de måske undervurderer betydningen af ændret regulering, som vil øge behovet kraftigt for indsigt i forsyningskæden og rapportering.

Risici i forsyningskæden var en stor kilde til bekymring under corona, idet nedlukninger og uforudsigelige grænsekontroller udgjorde alvorlige trusler mod virksomhedernes løbende drift. Men i takt med at pandemien glemmes, og de økonomiske forhold strammer til, ser resiliens i forsyningskæden ud til at rutsje ned på virksomhedernes prioriteringsliste.

• Kigger vi på data fra de enkelte markeder, kan vi se, at tallet i Storbritannien er sunket fra 28 procent sidste år til nu 18 procent, mens det i Tyskland er faldet fra 26 til 17 procent. I Sverige er faldet relativt mindre; fra 22 til 20 procent.

Selvom det er positivt, at virksomhederne ikke længere betragter forsyningskæderisici som en eksistentiel trussel, advarer Dun & Bradstreets eksperter om, at det kan være et tegn på manglende opmærksomhed om, hvor vigtig håndteringen af disse risici står til at blive som funktion – og det presserende behov for, at virksomheder forbereder sig både ved at udvikle intern ekspertise og anlægge datadrevne tilgange.

 

Den kommende bølge af regulering, og hvordan der skal reageres

Særligt i Europa vil virksomheder opleve en ”eksplosion” af forsyningskædedata og krav til rapportering, siger Christian Elkjær, Subject Matter Expert, Third-Party Risk and Compliance, Dun & Bradstreet. En lang række reguleringer vil kræve større transparens omkring miljømæssige og menneskeretlige aspekter i forsyningskæderne, såsom EU’s taksonomi, direktivet om virksomheders rapportering af bæredygtighed og, i slipstrømmen på Tyskland som eksempel, en planlagt europæisk due diligence-lov for forsyningskæder.

Selvom det er de store virksomheder, der i første omgang vil stå for tur, vil presset ”dryppe hele vejen ned,” siger Elkjær. ”Selv hos mindre virksomheder vil alle deres partnere, store leverandører og banker sige: Hvis I vil lave forretning med os, er I nødt til at rapportere, hvad I gør inden for vigtige emner som børnearbejde og forurening i jeres forsyningskæde. Det er et af de mest undervurderede aspekter, vi oplever i øjeblikket.”

Denne tendens peger også på et grundlæggende skifte i, hvordan forsyningskæderisici skal måles, bemærker Christian Elkjær. 

”Historisk set har man betragtet forsyningskæderisici på en økonomisk måde,” siger han. ”Altså som i: Hvordan er denne virksomheds finansielle sundhed? Kan vi regne med, at de vil kunne levere de varer, vi skal bruge, i de næste 12 måneder?

På det seneste er indkøbsafdelingerne blevet bedt om at se på områder som compliance-risici – ikke kun, om virksomheden, man driver forretning med, står på sanktionslisterne, men hvem den reelle ejer er, og om de har været involveret i aktiviteter, man ikke ønsker at blive sat i forbindelse med.”

 

Nye lag i vurderingen

Det bliver stadig mere komplekst at reducere risici i forsyningskæderne, hvilket vil stille store krav til mange virksomheder i forhold til at følge med. ”Historisk set vil folk, der arbejder i indkøbsafdelingen, ikke være rustet til at håndtere disse typer af risikovurderinger,” siger Elkjær. ”Noget er nødt til at blive ændret.”

Overgangen kan tackles på to primære fronter. Det første er at gentænke indkøbsfunktionen og den type talenter, den skal bruge. ”Det kan være, at nye typer af mennesker skal arbejde i indkøbsafdelingen,” siger han. ”Som vi har set det med styringen af kunderisici, kan der være behov for, at flere kredit- og compliance-evner struktureres ud fra, hvordan man ser på forsyningskæderne.”

For det andet vil indkøbsteams også skulle arbejde mere undersøgende og med mere alsidige og detaljerede datakilder. ”Langt de fleste virksomheder kigger på de leverandører, de laver direkte forretning med, men ikke mere end det,” siger Elkjær. ”De ser ikke på, hvem der faktisk leverer til disse leverandører. Det er ved at gå op for virksomhederne, at de er nødt til at skabe opmærksomhed længere ud i forsyningskæden.”

Heldigvis er der værktøjer, der kan hjælpe i denne proces. F.eks. kan Dun & Bradstreet kombinere data om handel, forsendelse og kreditvurderinger på tværs af virksomheder og dermed tegne et præcist billede af forretningsrelationerne mellem dem og udvide perspektivet på virksomhedens leverandørnetværk.

”Vi kan derefter udvide vores analyser til leverandører længere ude og overvåge ændringer i kredit- eller ESG-risici og orientere vores kunder, når advarselstegn begynder at vise sig,” forklarer Elkjær.

Denne form for data kan påpege potentielle sårbarheder i forsyningskæden tidligere, så virksomheden får tid til at se sig om efter alternativer. Ét problem er, at når det handler om data, starter virksomheder ikke nødvendigvis med en ren tavle. Information om nøgleleverandører er måske indsamlet manuelt gennem årtier, hvor fejl sniger sig ind, og information bliver forældet, uden man bemærker det.

”Det er vanskeligt for virksomheder at begynde at arbejde på en intelligent måde med denne type data, da de er spredt over mange forskellige systemer, så det ofte bliver et omfattende it-projekt,” siger Elkjær. ”Hvis du ønsker at håndtere risici, er du nødt til at sikre, at data om dine leverandører er korrekte til at starte med.”

Elkjær anbefaler virksomhederne at evaluere kvaliteten og integriteten af deres leverandørdata baseret på et par nøglespørgsmål:

• Er der tale om virksomhedens rigtige navn, eller er det et handelsnavn? Kendes det af andre?
• Er leverandøren direkte eller indirekte forbundet med andre leverandører i systemet?
• Hvordan oprettes leverandører reelt i systemet? Indsamles oplysninger manuelt, eller leveres de automatisk via en udbyder, der kan hjælpe med at holde dem opdaterede?
• Hvornår er disse oplysninger senest blevet opdateret? 
• Håndteres data aktivt, eller får de bare lov at hobe sig op?

 

Den høje omkostning ved fiasko – og gevinsten ved succes

Det kan indebære flere fordele at arbejde med en ekstern leverandør om at automatisere processer såsom indtastning og opdatering af leverandørdata og udbygge virksomhedens vurderinger af forsyningskæderisici, der udvikler sig hurtigt, såsom ESG. En fordel handler ganske enkelt om at undgå risici som f.eks. at komme til at arbejde med problematiske eller politisk udsatte virksomheder, der måske effektivt har skjult sig gennem komplicerede arrangementer med krydsejerskab.

”Når en leverandør oprettes i en database, kan vi hjælpe med at identificere de reelle ejere og screene alle tilknyttede aktører for, om de optræder på sanktionslister og lister over politisk udsatte personer (PEP), og endda også om de har fået negativ medieomtale,” forklarer Elkjær. ”Vi fortsætter også med at overvåge det, hvilket er meget vigtigt, da data hele tiden ændrer sig, og en virksomhed, der ikke står på nogen sanktionsliste i dag, måske gør det i morgen.”

Dybden og præcisionen i disse risikoanalyser styrkes også støt. Selvom ESG-bedømmelser er et relativt nyt felt, har Dun & Bradstreet etableret indikatorer for omkring 80 millioner firmaer baseret på unikke datapunkter, der dækker alt fra emissioner til fremskridt i forhold til videnskabeligt baserede mål. Der er også lavet scorekort for specifikke områder, som f.eks. eksponering for klimarisici og cybersikkerhed.

Elkjær bemærker, at det er vigtigt at forstå, at denne type data kan meget mere end bare fremhæve leverandører, man skal undgå eller udskifte: De kan også bane vejen for en mere effektiv, resilient forretning.

Når man f.eks. har større synlighed i de reelle ejere bag leverandører, kan man se, hvor mange der faktisk befinder sig på samme ”stamtræ”. Dette kan skabe muligheder for at arbejde med andre enheder inden for samme virksomhedsstruktur på andre markeder, som virksomheden udforsker, så man måske endda indgår en gruppeleverandøraftale for at strømline papirarbejdet og spare omkostninger. ”Dette datapunkt – reelt ejerskab – kan i sig selv skabe en masse værdi,” siger Elkjær. 

 

Forsyningskædepraksisser, der fremmer engagementet

Et andet eksempel er, hvordan ESG-data kan hjælpe virksomheder med at lave, og forbedre sig inden for, sine egne benchmarks, så man kan sende positive signaler til myndigheder, kunder, långivere og andre interessenter. 

Når man får flere oplysninger om faktorer som leverandørers CO2-udslip, ”giver det noget, du kan måle, rapportere og vise fremskridt indenfor,” forklarer Elkjær. ”Man kan faktisk sige: Alle vores leverandører har denne her ESG-bedømmelse i dag, og vi arbejder på at forbedre den og fremvise fremskridt i vores styring af forsyningskæden.” 

Og vigtigst af alt: Ved effektivt at outsource og automatisere nogle af de datakrav, der melder sig, vil virksomhederne indbygge resiliens i deres forsyningskæder, samtidig med at de fortsat kan prioritere det, der betyder mest – at udforme strategierne og opbygge relationerne, der resulterer i en mere effektiv virksomhed.  

”Ved at automatisere så meget som muligt kan virksomheder fokusere på deres kerneforretning,” siger Elkjær. ”Kerneforretningen kan handle om en lang række ting, men i de fleste tilælde vil det ikke være compliance. Vi hjælper dem med denne funktion i kraft af de data, vi har, så de kan koncentrere sig om at træffe kloge beslutninger inden for deres forretningsfelt.”