Det eneste sikre er, at verden er usikker

På Dun & Bradstreets Power of Data i 2022, der blev streamet live fra Stockholm til et globalt publikum, var den tidligere finske statsminister, Alexander Stubb, en af hovedtalerne.

Pandemien og krigen i Ukraine har begge ændret vores tro på fremtiden, fortalte Stubb og mindede os om kompleksiteten i geopolitik og makroøkonomi. Hvordan virksomhederne reagerer kommer til at spille en stor rolle i de kommende år.

”Krisemotiverede beslutninger er suboptimale,” sagde Stubb.

Hvordan er vi havnet i denne knibe? De velstående vestlige lande var ikke forberedt på effekten af de seneste begivenheder, fordi de var overbevist om, at politisk og økonomisk liberalisering havde vundet. Stubb henviste til hovedtemaet i Francis Fukuyamas populære og overbevisende bog ”The End of History,” der blev udgivet efter afslutningen af den kolde krig i 1992.

Som Stubb påpegede, så tog Fukuyama fejl.

“Vi har været på en 30 år lang ferie fra historien. Vi ser protektionistiske refleksreaktioner på globaliseringen, vi ser stigende nationalisme og identitetspolitik.”

Amy Webb CEO for Future Today Institute


Og hvad der er nok så vigtigt er, at troen på, at verdenskrige var noget, der hørte fortiden til, ser mere og mere skrøbelig ud. Mens de fysiske kampe i Ukraine indtil videre (i skrivende stund) er begrænset rent geografisk, har og vil konflikten fortsat have vidtrækkende konsekvenser ud over Østeuropa.

Bortset fra truslen om atomkrig, så er Nord Stream gået ned, og inflationen er gået op. Nervøsiteten stiger, og leveomkostningerne eksploderer globalt.

Download Dun & Bradstreets Power of Data-trendrapport for 2022

I juni 2022, tre måneder efter den russiske invasion, reducerede OECD drastisk sin prognose for global vækst i 2022 til 3 procent fra de 4,5 procent, som organisationen havde forudsagt i slutningen af sidste år.

I 2023 vil væksten ifølge OECD aftage yderligere til blot 2,8 procent.

Datadrevet beslutningstagning

For virksomheder, der investerer i datadrevet beslutningstagning, er der en ny og utroligt kompleks usikkerhed om pålideligheden af de aktuelle data. Ikke kun, fordi nye forudsigelser skal tages med i analysen, men også fordi dataene ikke længere nødvendigvis afspejler det, der sker i praksis.

For at opbygge en robust virksomhed samt være i stand til at overleve og takle udfordringerne skal virksomhederne forestille sig mange forskellige fremtidsudsigter og være klar til at forny sig for at holde sig oven vande. Det er det vigtigste budskab fra alle hovedtalerne på Power of Data.

Lige nu tvinges forbrugere, der tidligere har handlet mere eller mindre forudsigeligt, til at opgive eller ændre deres planer. For hvad er meningen med at lancere services og produkter, der passer til traditionelle behov – såsom at sælge en lejlighed for at købe et hus – når kundernes eller de potentielle kunders evne til at opfylde deres egne behov er i forandring?

Fremover, som Stubb sagde, skal alle aktører opgive tanken om, at verden har været på en simpel kurs. For nationer og internationale institutioner samt veletablerede eller start-up-virksomheder er det eneste sikre, at verden er usikker.